Lidt om mig

Jeg tænker, som helt grøn i det her, at dele lidt om mig selv og mine tanker om bloggens fremtidige indhold.

 

• Jeg er 25 år og mor til to piger. Naya fra juni 2014 og Liva fra februar 2017.

• Jeg bor i hus med dem og deres far.

• Når jeg ikke er på barsel, læser jeg til pædagog hjemmefra.

• Jeg er opvokset på landet med min far og to storebrødre.

• Jeg drømmer om at gå hjemme mens pigerne er små.

• Jeg drømmer også om at vi sælger huset og rejser ud og oplever verden, sammen med pigerne mens de er små.

• Jeg elsker at fordybe mig kreativt.

• Jeg bliver nemt afhængig. Før i tiden var det smøger og energidrik. Nu er der kaffe og mørk chokolade.

• Jeg stræber efter at leve mere bæredygtigt, minimalistisk og spise færre animalske produkter.

Det var lidt i punktform om mig.

Bloggen tænker jeg, vil blive en blanding af kreative ideer, opskrifter og aktiviteter, som vi kan lide at lave sammen herhjemme. Den vil nok også blive brugt til at nedfælde tanker, frustrationer, succeser osv. i forbindelse med morlivet herhjemme.